Der blev hurtig udsolgt i gÃ¥r. Midt pÃ¥ eftermiddagen var den sidste blog post solgt, sÃ¥ der røg et “udsolgt”-skilt i vinduet. De besøgende kunne ikke læse gÃ¥rsdagens, finde noget andet, fÃ¥ at vide præcis hvornÃ¥r der kom nyt — nothing.
Sådan er det at have avistid på sin blog. Hvis de danske dagblade er nysgerrige efter at vide, hvorfor deres salgstal daler, så er der god grund til at kigge den vej; på ressourcekrævende distributionsformer, der ikke giver forbrugeren synderlige fordele, men våde aviser og udsolgt.
Man kunne fint pege pÃ¥, at avisernes respektive onlineudgaver kompenserer for dette pÃ¥ hæderlig vis. I stedet vælger avistid-kampagnen at fokusere pÃ¥ held-i-uheld aspeketet; det signalerer overskud sÃ¥dan at have tid til noget sÃ¥ gammeldags og man kan læse den i sofaen (newsflash: laptoppen er pÃ¥ gaden) — ligesom det føles godt at spadsere og lave smør fra bunden. Men det skal gerne være mit valg — ikke et bladhus’ valg, der i sidste ende skal sælge mig en vare.
Wake up and smell the coffee — som man mÃ¥ købe pÃ¥ tanken for at fÃ¥ tid til at læse den fucking avis…