I gÃ¥r var jeg nede og lægge et par timelønninger hos Hydepark pÃ¥ Istedgade, en specialbutik med ualmindelig venlig betjening. Ejeren har været betydningsfuld for den danske reggae/dub/ska-scene de sidste 20 Ã¥r, men oplever som flere pladebutiksejere før ham, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem interesse for bla. (i dette tilfælde) Rub A Dub og omsætningen i biksen. CD-brænding skulle efter sigende være en af hovedÃ¥rsagerne til det, og mens jeg i Ã¥revis har set skævt til DnB-scenens frontalangreb pÃ¥ ‘piratkopiering’ og forestillet mig at de blot burde slappe af, indse de havde et trofast publikum med sultne 1210’ere og omfavne det 21 Ã¥rhundrede, sÃ¥ lader der til at være noget om snakken — hvilket er ærgerligt og gør det svært med god samvittighed at promovere fildeling som det smukke, delenede og promoverende værktøj det ogsÃ¥ er.

Men det er en sidebemærkning. Budskabet, i al sin bedrevidende enkelhed, er dette: Hvis du har bare en perifær interesse i noget som helst — sÃ¥ støt de specialforretninger, der indtager en ledende rolle og gør hvad de kan for at du har et reelt udvalg i umiddelbar nærhed. NÃ¥r alle provinsboerne tager deres stationcar og kører til Bilka 20km væk og bagefter brokker sig over friværdien, fordi huspriserne afhænger af lokalmijøets udbud af Kungfu-is og øvrige liv og købmanden jo mÃ¥tte lukke — sÃ¥ ærgrer jeg mig. Til gengæld har jeg ikke ondt af nogen. Det er vilkÃ¥rene og folket har stemt med deres tegnebog. Fair game.

Det der plager mig er den skuffelse man kan spore efterfølgende; “jeg har gdot nok aldrig brugt en krone der, men det er nu synd at butik x er lukket” — well, screw you.

Lad din interesse afspejle sig direkte. Start med en tur i Hydepark, hvis du synes dub er sagen. Der er 100vis af plader du ikke ved du gerne vil have — og en entusiastisk og yderst venlig shopkeeper, der vil sørge for du fÃ¥r det helt rigtige med hjem.

Max Havelaar er sÃ¥ 2004 — og det er altsÃ¥ ikke gjort med det…