Først: Der er noget om snakken. Som tingene ser ud nu, også selv om forskellige former for teknologi giver diverse muligheder, er onlinehistorier sjældent præsenteret på en måde, der gør brug af årtiers viden om layout som vi kender det fra trykte medier.

Men hver ting til sin tid. Og sted. Online nyhedsformidling handler blandt andet om læsernes strukturerede og effektive omgang med historierne, hvilket blandt andet betyder at det der for journalisten opleves som en kreativ hæmsko netop kan være medvirkende til at historien overhovedet bliver læst, diskuteret og sendt videre.

SÃ¥ de faste formater i “et skabelonopbygget CMS” er forhÃ¥bentlig ikke sat i verden for at gøre livet surt for de layoutmæssigt ambitiøse eller for at CMS-leverandørerne kan tjene ekstra penge pÃ¥ tilretninger (hvilket dog ogsÃ¥ sÃ¥ absolut kan være tilfældet) — men for at sikre at historierne kommunikeres pÃ¥ en mÃ¥de, der overholder god skik inden for online formidling.

Internettet har været eet stort tilbageskridt for formidlingen af de gode historier.

Hvis der her menes “layoutmæssig interessant formidling af traditionelle artikler”, sÃ¥ kan man fint fremføre argumenter for at det i mange tilfælde er sandt. Men i min bog mangler der noget om hastighed, mængde og spredning.

Væk er prioritering af historierne på siden. Væk er forskelle i rubrikstørrelser. Borte er prioritering af billeder og opbygning med mange indgange til artiklen.

…

Det tog ellers ikke lang tid førend nettet (HTML-standarderne) gav mulighed for at regulere på alle de sædvanlige parametre: Fonttyper, fontstørrelser, farver og opstilling i spalter. Og ikke mindst størrelsen på billeder.

Igen, temmelig mangelfuldt. Prioritering: Kriterierne for fornuftig prioritering online har ikke nødvendigvis noget at gøre med layout — og jeg kan komme pÃ¥ masser af eksempler, hvor der varieres, fremhæves og anvendes alternative indgange. Muligheder: CMS-skabeloner og tekniske muligheder hænger ikke sammen pÃ¥ den mÃ¥de. All the styling options in the world won’t save you.

Der er masser af stivstikker-teknikere, der kan tale højt og længe om hvor svært (dyrt) det vil være at give flere muligheder, men som udganspunkt kan det meste fornuftige sagtens lade sig gøre. Især, hvis man vil betale og på forhånd har gjort sig klart, at muligheder kræver procedurer, hvis man vil køre en seriøs forretning. Det er simpelthen for nemt at tørre manglende muligheder af på onde CMS-fabrikanter eller firkantede krav til rationalisering.

De gode spørgsmÃ¥l Ernst Poulsen anbefaler man stiller sin leverandør skal ikke stilles som spørgsmÃ¥l. De skal stilles som krav. Med et løfte om at man ikke med den ene hÃ¥nd kræver effektivitet og “en mand skal kunne køre et helt site” og med den anden piver over manglende muligheder for at vælge forskellige udtryk til sine historier. At hÃ¥ndtere muligheder og fleksibilitet kræver evner og tid. Og hvis man har det og samtidig forstÃ¥r at prioritere sine virkemidler (nej, jeg tror ikke det er en helt vildt god ide at kunne justere kolonnebredden ad hoc — billeder, banner, forudsigelighed, ring a bell?), sÃ¥ er jeg sikker pÃ¥ man sagtens kan finde en leverandør, der kan levere lige, hvad man vil have.

Indtil de grafisk kreative placeres helt tæt på indholdspublicenterne på landets netredaktioner med en pose tid dedikeret til opgaven, vil min påstand stadig være, at hvis man savner fleksibilitet på sit nyhedssite, så handler det næppe om Content Management Systemets begrænsninger, men snarere om egne, ringe ambitioner.