Man tror næppe graden af opfindsomhed hos Jens Risgaard, it-boss hos vores allesammens Post Danmark, iflg. denne artikel hos Computerworld:
Tro det eller ej, men foretrukne redskaber er laptop, mobiltelefon, Word og Outlook. Argh, hvorfor tænkte jeg ikke på det? Og fanme, om ikke han får en sms, hvis noget går galt med driften… Forbandede smartass early-adopter.
Computerworld, I er ikke just spændende i forvejen, men hvis der ikke er flere pressemeddelser I kan paste ind som egne artikler, og bevæger jer ud for at skrive selv, så sørg lige for at jeres interview-ofre har noget spændende at sige. Man er i sin gode ret til at bruge nøjagtig de værktøjer man vil, hey — måske de egner sig perfekt til opgaven…men det er jeres opgave at overveje, om det kan have nogen værdi for andre overhovedet.
I næste uge på denne kanal: Anders cykler
til arbejde og spiser frokost med kniv og gaffel.
Rygter vil vide at netop PostDanmark har en god udviklingsafdeling som rent faktisk er godt fremme i skoene og bl.a. benytter de Eclipse.