Og sÃ¥ var det da vist ogsÃ¥ pÃ¥ tide en bog om mit barndomslokalomrÃ¥de kom ud: Helle Helle: Rødby Puttgarden. Noget tilsvarende overgik Viborg for nogle Ã¥r siden (findes i fiks hypertekst-udgave hos Dalager), og der var skrig og skrÃ¥l og sager. En hurtig gennembladring gav ikke anledning til at tro man vil kunne genkende virkelige personer, og ærindet er vist et lidt andet, men sjovt er det. Det var pÃ¥ den cykelsti, i den bagerforretning, i det kvarter, pÃ¥ den færge min barndom og tidlige ungdom udspillede sig. PÃ¥ en ø, hvor en tur pÃ¥ knallert til Hunseby ikke er noget problem. “Der er medvind og kun 19,5 kilomet”, hvor alle man kender lader til at arbejde i parfumeriet pÃ¥ en af færgerne, hvor sodavand ikke er noget man køber toldfrit, men noget man tager med til
færgen, sÃ¥ man har noget at blande i sin Jägermeister. Byture starter i Østersøen, med pitstop og tissepause, nÃ¥r 23’eren holder i Holeby, og ender pÃ¥ et lidt øde torv i Maribo, i en kø til diskotek Mona Lisa. Oh, the horror.
Har som sagt kun bladret hurtigt gennem bogen, men gÃ¥r stadig og smÃ¥griner over “SÃ¥ blywer der rÃ¥d til en tur med Concorden, rÃ¥bte Bo” — det er sÃ¥dan, og sÃ¥dan noget, man siger, dernede pÃ¥ sydhavsøerne. Og ja, der er vist noget med Helle Helle “ikke [kan] skrive skrive”, men hun fÃ¥r i den grad en chance. Foor hælve-de man er nysgerrig jo.
Update (er blevet bedt om at uddybe): Ovennævnte “skrive skrive” refererer til, tror jeg, salig Poul Borum, der — har jeg fÃ¥et fortalt — engang skulle have skrevet en anmeldelse af Helle Helle, der blot lød “Helle Helle kan ikke skrive skrive”. Men: Jeg har ikke selv læst det, sÃ¥ det kan forholde sig ganske anderledes i virkeligheden. MÃ¥ske han udelod ‘ikke’, mÃ¥ske det slet ikke var ham, mÃ¥ske er det pure opspind. MÃ¥ske en bedre belæst læser af denne weblog kan assistere?
Update II: Helle Helle korrigerer.
Pingback: LifeSucks