Also remember:
Exquisite Russian Brides præsenterer søndag d. 19/3 en
surround-koncert specielt skabt til Literaturhaus’ kirkerum. Med tre
scener med hver sin musiker og tre selvspillende ghettoblastere
placeret i en cirkel rundt om publikum vil der blive skabt en unik
koncertoplevelse, hvor publikum vil blive omringet af lyd.Tidligere har Exquisite Russian Brides fungeret som soloprojekt for
Marc Kellaway, der bl.a. bruger sin tid i støjrockbandet Vinyl
Dog Joy og sidste efterår udsendte en cd med melodisk
electronica under navnet The Cat Box Quartet på det amerikanske
pladeselskab Radio Khartoum. Som Exquisite Russian Brides har han på sit mico-label The Cat Box Corp. i årenes løb
udsendt en række cdr’er — senest liveoptagelsen “To Increase In
Size” (CBC13) — med alt fra massive droneflader og
søvngængeragtige melodiforløb for harmonika til
beat-prægede støjkonstruktioner. Med koncerten i
Literaturhaus markeres Exquisite Russian Brides officielle skift fra
enmands-projekt til trio med Magnus Olsen Majmon og Marie Aarup
Jensen.Magnus Olsen Majmon har tidligere gjort sig bemærket som 1/3 af
det roste, nu opløste elektro-akustiske projekt Trio Trash, og
senest med en række cdr’er og teatralske koncerter under navnet
Elektronavn. Hans seneste udgivelse under dette navn — “A
L’inexistant Centre d’un Espace Sans Forme /
Audelà L’inconnu” — blev for nylig kÃ¥ret som en
af årets plader 2005 i musikmagasinet Geiger.Marie Aarup Jensen, der er et forholdsvis ubeskrevet blad på
den Københavnske musikscene, beskriver sig selv som autodidakt
ikke-musiker, men har dog i tidens løb markeret sig som
gæstevokalist i Vinyl Dog Joy og The Cat Box Quartet, og ikke
mindst på det seneste som forsanger i folk-projektet Tender
Buttons (med Marc og Tanja Jessen fra Vinyl Dog Joy).Sammen vil de tre musikere, bevæbnet med alt fra violin,
klarinet, surna og blikfløjter til analoge synthesizere,
legetøjsinstrumenter, klokker og sangstemmer, bevæge sig
gennem en række semi-improviserede forløb, der
trækker på alt fra akustisk folk og mellemøstlig
folkemusik til free jazz, synthesizer-baserede drone-forløb, og
noget, der næsten kunne være støjrock.Koncerten finder sted søndag d. 19/3 i Literaturhaus,
Møllegade 7, på Nørrebro og begynder kl. 20:00
sharp!Kontakt : marckellaway@dbmail.dk
Mere information:
Mp3’er med Exquisite Russian Brides, Cat Box Quartet og Tender
Buttons: www.vinyldogjoy.dk/aboutus.php
Elektronavn: www.123hjemmeside.dk/elektronavn
Distribution af The Cat Box Corp: www.bsbta.dk
Go! You won’t regret it. Check out the pictures from previous concerts.