Antallet af pladeforretninger er nede på under en tredjedel af hvad det var for bare 10 år siden (mener tallet er endnu værre, men vil nødig overdrive). Lørdag formiddags tidligere shoppen plader, er blevet en lidt sværere disciplin.
I gÃ¥r var jeg nede og lægge et par timelønninger hos Hydepark pÃ¥ Istedgade, en specialbutik med ualmindelig venlig betjening. Ejeren har været betydningsfuld for den danske reggae/dub/ska-scene de sidste 20 Ã¥r, men oplever som flere pladebutiksejere før ham, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem interesse for bla. (i dette tilfælde) Rub A Dub og omsætningen i biksen. CD-brænding skulle efter sigende være en af hovedÃ¥rsagerne til det, og mens jeg i Ã¥revis har set skævt til DnB-scenens frontalangreb pÃ¥ ‘piratkopiering’ og forestillet mig at de blot burde slappe af, indse de havde et trofast publikum med sultne 1210’ere og omfavne det 21 Ã¥rhundrede, sÃ¥ lader der til at være noget om snakken — hvilket er ærgerligt og gør det svært med god samvittighed at promovere fildeling som det smukke, delenede og promoverende værktøj det ogsÃ¥ er.
Men det er en sidebemærkning. Budskabet, i al sin bedrevidende enkelhed, er dette: Hvis du har bare en perifær interesse i noget som helst — sÃ¥ støt de specialforretninger, der indtager en ledende rolle og gør hvad de kan for at du har et reelt udvalg i umiddelbar nærhed. NÃ¥r alle provinsboerne tager deres stationcar og kører til Bilka 20km væk og bagefter brokker sig over friværdien, fordi huspriserne afhænger af lokalmijøets udbud af Kungfu-is og øvrige liv og købmanden jo mÃ¥tte lukke — sÃ¥ ærgrer jeg mig. Til gengæld har jeg ikke ondt af nogen. Det er vilkÃ¥rene og folket har stemt med deres tegnebog. Fair game.
Det der plager mig er den skuffelse man kan spore efterfølgende; “jeg har gdot nok aldrig brugt en krone der, men det er nu synd at butik x er lukket” — well, screw you.
Lad din interesse afspejle sig direkte. Start med en tur i Hydepark, hvis du synes dub er sagen. Der er 100vis af plader du ikke ved du gerne vil have — og en entusiastisk og yderst venlig shopkeeper, der vil sørge for du fÃ¥r det helt rigtige med hjem.
Max Havelaar er sÃ¥ 2004 — og det er altsÃ¥ ikke gjort med det…
Jeg synes det er en interessant diskussion at tage om hvordan en interesse for noget skal manifestere sig.
MÃ¥ske er CD-brændningen skyld i RubA’Dubs popularitet? MÃ¥ske er der frigjort midler fra pladebutikkerne der nu bruges pÃ¥ klubberne (der nærmest er Ã¥bnet omvendt propertionelt med pladebutikkerne)?
Og al respekt, big up etc. til Hydepark. Han er dygtig.
Reklame på den fede måde ;-)
Hydepark er et super sted. Nu er dub ikke min top-genre, men jeg har, tror jeg, aldrig fået så god betjening som hos Hyde.
Til gengæld var jeg ked af da Copeland røg i svinget (men det havde vist ikke sÃ¥ meget med ‘den lille købmand’ at gøre). Et andet vandhul for musikelskere med periodisk hand til vinyl.
@Angermann: Jeg er helt enig — der er flere klubber og flere penge at hente for kunstnerne pÃ¥ live gigs. Hvilket jeg ogsÃ¥ gerne bruger som argument for fildeling osv. Kopieringstemaet var et sidespor, der muligvis fik rodet lidt rundt i pointerne. Som skulle have været: Hvis du er til et-eller-andet og mener du har værdi af en butiks tilstedeværelse, sÃ¥ kig forbi og køb lidt sager indimellem. Det er godt og hyggeligt.
Caveat: Jeg tillader mig at twiste den i retning af hiphop.
En anden mulighed er, at industrien burde gå ind i det 21. århundrede og omfavne det mere. Run For Covers webshop med dansk hiphop på vinyl er et godt eksempel. Jeg forestiller mig, at priserne på at have en fysisk placering er lige spegede nok, når man har med en nichegenre at gøre. Manglen på fysisk tilstedeværelse betyder selvfølgelig, at man ikke kan få den ualmindelige venlige betjening som Hyde giver i sin biks (har ikke selv oplevet det, men har masser af respekt for Hyde og det han har gjort), men så kan man suge til sig fra de forskellige kilder om dansk hiphop der findes på nettet, som f.eks.: RapSpot, flavourz, hiphop.dk og danskrap.