Kvaksalveri galore — eller hvordan man ogsÃ¥ kan bruge advokater

Inter­es­sante posts, hvor en blog­ger kri­tis­erer den alter­na­tive behan­dler Michael Kast­berg. Stilen er set før, tum­let for­mu­ler­ing med ved­hold­ende indigneret tone — og uden den store lyst til reel doku­men­ta­tion. Men der er en sam­tale, pÃ¥ en blog, om noget vigtigt. Men sÃ¥ er der — lige sÃ¥ velk­endt efterhÃ¥nden — ogsÃ¥ en trussel om, hvad der kan ske, hvis man ytrer sig frit. For advokaten læser med, og det vil nok være bedst, hvis man bare holder op. Eller kom­mer forbi, og fÃ¥r det hele fork­laret. Fork­laringerne holder jo bedst vand, nÃ¥r man kan præsentere dem selv…lidt som Sci­en­tol­ogy, der altid gerne inviterer inden­for… Hvad sker der? Er trusler og dÃ¥rlige und­skyld­ninger virke­lig stilen alle vegne. Der er ikke meget ved dialogværktøjer, hvis man kun mÃ¥ tale happy-talk om ingent­ing. Og, ja — jeg er nu sikkert ogsÃ¥ pÃ¥ kant med injurielov­givnin­gen aka “er du uenig skal du have en straf”. Well, screw you. [via Tor­ben Sangild]