I dagens Børsen kan man læse en anmeldelse af Dansk Industri’s På jagt efter iværksættergenet. Anmeldelsen og bogens indhold er ikke emnet her, det er derimod bogens titel. Jeg er træt, så umådelig træt, af at høre ‘gener’ lempet ind overalt. Det er udtryk for sprogligt armod, misvisende og irriterende. Og selvom det sikkert er opstået i et velment forsøg på at inkludere nyopdaget viden som vi alle sammen jo ved alt om, antyder brugen af ‘gener’ overalt noget lidt andet; man har ikke fattet noget som helst…
Den mindste psykiske skavank “ligger nok i generne” og lysten til at skråle med højt og længe, så snart en popsild bræger på en af de utallige kommercielle ‘flade’-orienterede stationer “ligger helt sikkert i generne”, siger man og fniser indforstået og trækker vejret gennem sin Look100. Havde salig Højholt lavet Gitte-monologer i disse dage, ville Susanne nok have fået en tilsvarende forklaring, og vi ville have grint og husket, at den vending skulle man nok holde sig fra, og hvor var det godt set og hvordan kan folk dog også finde på at sige sådan noget vrøvl, det har jo intet med gener at gøre.
Og når bøger om iværksættere, der forhåbentlig indebærer bare en smule opfindsomhed, så bærer titler spundet om dumheder, flagende med sin uopfinsomhed, så synes jeg måske godt lige man kunne…
Anlæg for meget mavesyre og uhæmmet vækst af H. pylori ligger vist i generne hvis ikke jeg tager fejl .. ;)
Tænk positivt (hold dig væk fra Sommerskov) — og brug energien pÃ¥ at skrive en bog, med en begavet titel.
(modsat — pseudoakademisk — at kaste op pÃ¥ bloggen..)