[DK] Sprog-gener

I dagens Børsen kan man læse en anmeldelse af Dansk Industri’s På jagt efter iværk­sæt­ter­genet. Anmeldelsen og bogens ind­hold er ikke emnet her, det er der­i­mod bogens titel. Jeg er træt, så umådelig træt, af at høre ‘gener’ lem­pet ind over­alt. Det er udtryk for sprog­ligt armod, mis­visende og irriterende. Og selvom det sikkert er opstået i et vel­ment forsøg på at inklud­ere nyopdaget viden som vi alle sam­men jo ved alt om, anty­der bru­gen af ‘gener’ over­alt noget lidt andet; man har ikke fat­tet noget som helst…

Den mind­ste psykiske ska­vank “lig­ger nok i gen­erne” og lysten til at skråle med højt og længe, så snart en pop­sild bræger på en af de utal­lige kom­mer­cielle ‘flade’-orienterede sta­tioner “lig­ger helt sikkert i gen­erne”, siger man og fniser ind­forstået og trækker vejret gen­nem sin Look100. Havde salig Højholt lavet Gitte-monologer i disse dage, ville Susanne nok have fået en tilsvarende fork­lar­ing, og vi ville have grint og hus­ket, at den vend­ing skulle man nok holde sig fra, og hvor var det godt set og hvor­dan kan folk dog også finde på at sige sådan noget vrøvl, det har jo intet med gener at gøre.

Og når bøger om iværk­sæt­tere, der forhåbentlig inde­bærer bare en smule opfind­somhed, så bærer titler spun­det om dumheder, fla­gende med sin uopfin­somhed, så synes jeg måske godt lige man kunne…