En tanke efter at have brugt lidt tid på en cafe med et livligt selskab af skuespillere ved bordet ved siden af:
Skuespiller, du er sikkert god. Og dine kendisvenner du højlydt omtaler er sikkert slet ikke så forfærdelige i virkeligheden som vi andre går og tror.
Men din lungekapacitet mÃ¥ kunne styres. Du er ikke pÃ¥ en tom scene med 50 meter ned til publikum — og vi der sidder i nærheden labber ikke nødvendigvis alt du siger i dig. Vi har betalt for kaffen, ikke for din optræden.
Hvordan dine venner holder det ud, er lidt uklart, men de har vel vænnet sig til det.
Og: Half-pint i et pint-glas er sgu for fesent. Mind mig om at betale lidt ekstra næste gang vi ses. I teateret, tak.
Vi er nødt til at have nogen bydele/cafenavne pÃ¥ bordet her…
Har du også mødt Peter Frödin? (eller hvad det er han hedder)
Denne gang var det Kassen pÃ¥ Nørrebro i timen lige inden kaffen glider væk til fordel for øl og drinks…
(nej, ikke Frödin — men tilsvarende rowdy…)