Det her tror jeg bliver rigtig godt. Info snuppet fra aux.dk
DATO: Tirsdag den 5. september 06
STED: Lobbyen/PLEX (tidl. den anden opera) Kronprinsensgade 7, st
TID: kl. 20
ENTRE: DKK 20,- (gratis for AUX-medlemmer)AUX inviterer til audiograf og koncert med lyd– og radiokunstnerne Sarah Washington og Knut Aufermann.
Det seneste år har Sarah Washington og Knut Aufermann turneret rundt i Europa med projektet Mobile Radio og deres eksperimenterende elektroniske duo Tonic Train. Til AUXs audiograf i Lobbyen vil de fortælle om Resonance FM, programrækken Clingradio, improviseret samspil og deres arbejde med feedback, hjemmebyggede instrumenter og circuit bending. Aftenen afsluttes med en koncert med Tonic Train.
Tonic Train live performance, foto: Christoph HöfigNÃ¥r det gælder lydkunst og eksperimenterende radioproduktion, har Sarah Washington og Knut Aufermann været vidt omkring. De var med til at starte Resonance FM og har produceret hundredvis at radiotimer til den London-baserede kunstradiostation. Begge arbejder som lydkunstnere; Sarah Washington bygger elektroniske instrumenter og optræder med dem live i et utal af konstellationer, Knut Aufermann er tilsvarende aktiv indenfor den eksperimenterende elektroniske scene og arbejder desuden med lyd– og radiorelaterede emner som underviser og kurator.
Den eksperimenterende elektroniske duo Tonic Train kombinerer Washingtons hjemmebyggede instrumenter og Aufermanns feedback-eksperimenter. Tonic Train benytter sig af en praksis, som kan spores tilbage til den tidlige elektroniske musik, nemlig circuit bending og feedback. I curcuit bending kortsluttes eller omarrangeres kredsløb i elektroniske komponenter, så der genereres ny lyd, mens feedback opstår ved at kredsløbet i elektronisk udstyr overbelastes, så der opstår en form for rundgang i systemet.
Læs mere:
www.mobile-radio.net
knut.klingt.org
www.vibrofiles.com/artists/artists_tonic_train.php