Anders Pollas

Kære B.T. og Ekstra­bladet, hvis topmÃ¥let af jounal­is­tisk arbe­jde er at bringe tilfældige uddrag af en bog om lan­dets født-til-mere-end-andre regent som nyheder, gÃ¥r I efter alt at dømme en hÃ¥rd tid i møde. Hvad er det I kan tilbyde? Højtlæsning klarer vi fint selv, alter­na­tivt skal jeg gerne købe bogen og blogge en side om dagen. Men selvfølgelig, jeg er ikke journalist.

Øv, bedst som man troede man havde kram­met, forklaringsmæssigt forstÃ¥s, pÃ¥ holocaust-fornægterne, kom­mer Dansk Sel­skab for Fri His­torisk Forskn­ing med denne perle:

Næste gang, du møder en per­son, der siger, at han eller hun for alvor tror, at der blev gas­set jøder, da skal du blot spørge: Er det rigtigt, som billed­erne viser, at dørene gik indad? Lav et print af vort logo. Gerne i stor størrelse. Det pyn­ter pÃ¥ enhver opslagstavle.

Pokkers. Sat til vægs af patri­oter med børnetegninger. Tysk effek­tivitet kan selvk­lart ikke holde til døde jøder, der blok­erer dørene. SÃ¥ er den sat pÃ¥ plads. Gad vide, hvor de sÃ¥ er henne… Bud er velkomne. Dog kan man ikke byde ind med “de har i stjÃ¥lne biler begivet sig af sted med sorte bøsser til et land, hvor de kan fÃ¥ livs­lang overførselsindkomst, snyde med moms i kiosker og mas­sevold­tage skræmte, hvide kvin­der mens de tiljubles af hætteklædte, piercede kom­mu­nis­ter” — den er taget.

Og sÃ¥ var det da vist ogsÃ¥ pÃ¥ tide en bog om mit barndomslokalomrÃ¥de kom ud: Helle Helle: Rødby Puttgar­den. Noget tilsvarende overgik Viborg for nogle Ã¥r siden (findes i fiks hypertekst-udgave hos Dalager), og der var skrig og skrÃ¥l og sager. En hur­tig gen­nem­bladring gav ikke anled­ning til at tro man vil kunne genk­ende virke­lige per­soner, og ærindet er vist et lidt andet, men sjovt er det. Det var pÃ¥ den cykel­sti, i den bager­for­ret­ning, i det kvarter, pÃ¥ den færge min barn­dom og tidlige ung­dom udspillede sig. PÃ¥ en ø, hvor en tur pÃ¥ knallert til Hun­seby ikke er noget prob­lem. “Der er med­vind og kun 19,5 kilo­met”, hvor alle man kender lader til at arbe­jde i par­fumeriet pÃ¥ en af færgerne, hvor soda­vand ikke er noget man køber told­frit, men noget man tager med til

færgen, sÃ¥ man har noget at blande i sin Jägermeister. Byture starter i Østersøen, med pit­stop og tis­sep­a­use, nÃ¥r 23’eren holder i Holeby, og ender pÃ¥ et lidt øde torv i Maribo, i en kø til diskotek Mona Lisa. Oh, the horror.

Har som sagt kun bladret hur­tigt gen­nem bogen, men gÃ¥r stadig og smÃ¥griner over “SÃ¥ bly­wer der rÃ¥d til en tur med Con­cor­den, rÃ¥bte Bo” — det er sÃ¥dan, og sÃ¥dan noget, man siger, dernede pÃ¥ sydhavsøerne. Og ja, der er vist noget med Helle Helle “ikke [kan] skrive skrive”, men hun fÃ¥r i den grad en chance. Foor hælve-de man er nys­ger­rig jo.

Update (er blevet bedt om at uddybe): Ovennævnte “skrive skrive” ref­er­erer til, tror jeg, salig Poul Borum, der — har jeg fÃ¥et for­t­alt — engang skulle have skrevet en anmeldelse af Helle Helle, der blot lød “Helle Helle kan ikke skrive skrive”. Men: Jeg har ikke selv læst det, sÃ¥ det kan forholde sig ganske anderledes i virke­lighe­den. MÃ¥ske han ude­lod ‘ikke’, mÃ¥ske det slet ikke var ham, mÃ¥ske er det pure opspind. MÃ¥ske en bedre belæst læser af denne weblog kan assistere?

Update II: Helle Helle kor­rigerer.

En efterhÃ¥nden gam­mel sag fÃ¥r omsider sin afs­lut­ning: Advokatnævnets afgørelse: en næse til APG.

Tak til Keld Bach for at holde ved. Og til Antipi­rat­grup­pen for ikke at nuancere billedet af plade­sel­sk­aberne som onde og gam­meldags — det er ogsÃ¥ meget nem­mere pÃ¥ den mÃ¥de.

We’ve grown out of our old office and we’re now look­ing for a new one. We are Bum­bech, Umbraco and my own one-man-army, Geezer. Ide­ally, our new home is around 100m2, located in nice sur­round­ings with plenty of cof­fee shops.

If you think you can help, please give us a shout: anders(at)geezer.dk

boxtalks.com, greet­ing cards are so flat.

Yo. what you did… it ain’t right… Say you’re sorry!

I sug­gest we send a shit­load of these babies to Ven­stre, Dansk Folkeparti and Kon­ser­v­a­tive. Part ’ I could do with an apol­ogy’, part pretty boxed greet­ing — a bit of love will prob­a­bly con­fuse ‘em.