Anders Pollas

Det her (Høj pop musik, cola og lange arbe­jds­dage) er det dummeste jeg længe har hørt. Det er til gengæld ikke første gang jeg hører det.

Det er den sædvanlige sang om at hvis bare vi havde mere bor­d­fod­bold og sjove fig­urer pÃ¥ vores skrive­bord, sÃ¥ ville vi være sÃ¥ meget mere kreative, mand

. Og inno­v­a­tive. Og fede. For det er jo den der cor­po­rate kul­tur der holder os tilbage, bremser os i vores fede flow.

Bull­shit.

Al respekt for lange arbe­jds­dage, the long haul, den sene kode­ses­sion, hvor den der ting bare skal være færdig, koste hvad det vil. For det kan være en ganske pro­duk­tiv og intere­sant stemn­ing. Og kan være svær at undgÃ¥ til tider. Men selvom København kan tage sig sÃ¥ ual­min­delig smuk ud, nÃ¥r man stavrer over Dron­ning Louises bro, sanseløst beruset kl. 7 om mor­ge­nen efter en god nat i byen, er det næppe alko­holind­taget, der lev­erer solop­gan­gen. Det han­dler om Ã¥rsag og effekt, fak­tor­ernes orden osv.

For at være inno­v­a­tive, tror jeg vi skal huske, hvor vigtigt det dynamiske miljø er.

Og dynamik og cola, det er da det samme. Lige­som det jo naturligvis er den tidlige død, der gør Kurt Cobain dygtig til at skrive sange.

Man kunne godt pÃ¥stÃ¥ at tidlig død er en kon­sekvens af et liv inde­hold­ende en masse utæmmet kreativitet. Og at sene arbe­jds­dage med pop­musik i radioen (hvor inno­v­a­tivt!) er en kon­sekvens af dÃ¥rlig ledelse eller ringe kom­pe­tencer. Eller som min­i­mum bare igen kon­statere at man næppe kan pinball’e sig til kreativ stemn­ing, drikke sig til smuk natur eller selv­morde sig til en god plade.

Og det er alt sam­men pis­selig­e­gyldigt, hvis ikke det var fordi ideen om ‘dynamik’ i form af lig­e­gyldige arte­fak­ter og et afs­lap­pet forhold til arbe­jd­stider samt lig­e­gyldigt brok over ‘lønmodtagermentalitet’ er sÃ¥ udbredt (og absurd fantasiløst) at alle de sÃ¥kaldt inno­v­a­tive bare har at tage en sjov hat pÃ¥ og tale fremtidsmusik for at blive taget alvorligt.

At ville arbe­jde længe og drikke nørd-colaer er sjovt nok det mindst inno­v­a­tive jeg nogensinde har hørt.